En ferie på landet 

Sæt god tid af til at aflevere din kat i fred og ro. Der skal også bruges tid på, at udfylde papirer og snakke om din kats vaner og ønsker for opholdet. I ferieperioder kan der være ventetid ved aflevering.

Det er vigtigt for mig, at vide så meget som muligt om din kat og dens vaner og rutiner, så jeg kan gøre dens ophold så godt og afslappet som muligt.

❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤

                                                                           Burene

I kattepensionen er alle burene lyse, hyggelige og venlige og med gulvvarme - lige som katte elsker det. I hvert bur er der diverse kradsemiljøer, huler, tæpper, legesager og naturligvis mad og vand samt kattebakke. Burerne varierer i størrelse, så der kan tages hensyn til den enkelte kat.

Hvis din kat har et yndlingstæppe eller andet, er du velkommen til, at tage det med. Det skal dog være nyvasket.

Kattebakken bliver tømt 2-3 gange om dagen og mad og vand bliver opfyldt morgen og aften. Alle bure bliver rengjort hver dag. Ønsker du det anderledes for din kat, skal du endelig sige til, så vi kan gøre præcis som du og din kat ønsker det.

Otte af burene har egen vouliere. Oplys gerne ved reservation, om der ønskes et bur med vouliere. I højsæsonen, hvor der er mange katte, kan det være din kat får et bur uden vouliere, men den bliver flyttet over i et bur med vouliere så snart der er plads, hvis dette ønskes

 

                                                                Vaccinationer/sygdom

Alle skal være vaccineret indenfor et år samt loppe behandlet indenfor den sidste uge ved aflevering. Vaccinations attest skal fremvises ellers modtages katten ikke. Vaccinen skal være minimum 10 dage gammel ved opholdets start.

Hankatte skal være kastreret, af hensyn til hygiejnen. 

Syge katte modtages ikke. Katte der nyser eller hvis øjne løber bliver afvist ved aflevering – medmindre det er dokumenteret via en dyrlæge, at det er noget kronisk og IKKE smitsomt. Katte med øremider (kaffegrumsagtigt snavs i ørerne) afvises også

Oplever vi orme eller lopper på din kat under opholdet, giver vi den en behandling på din regning.

Bliver din kat syg under opholdet og kræver, at blive tilset og behandlet af vores dyrlæge sker det også på ejers regning. Vi bruger Odder Dyreklinik.

                                                       

 

                                                                       "Vilkår og betingelser"

Forsikring:
 
Det er ejers ansvar at have katten forsikret.

Vi anbefaler, at katten har en katteforsikring, da der kan forekomme situationer/sygdomme som kan udløse en stor dyrlægeregning.

Stausholm kattepension og internat hæfter ikke for sygdom, ulykke og dødsfald under opholdet.

 

                                                                    Praktisk

Ved aflevering skal jeg have oplyst om din kat har lyst til, at lege med andre katte i vores 50 kvm store spændende fælles opholdsrum, hvor der er mulighed for, at udforske forskellige ting og sager sammen med andre katte eller bare slænge sig i sofaen.

Har du og din kat særlige ønsker og behov for opholdet, finder vi også ud af det. Det kan bl.a. være medicin, pelspleje, special kost osv.

Alle katte bliver fodret med kvalitets tørkost fra Royal Canin. Du er velkommen til selv, at medbringe foder, hvis din kat helst vil spise det den kender og er vant til (anbefales). Dette giver ikke prisnedsættelse på opholdet. Mange katte får dårlig mave ved skift af foder. 

Ved reservation af ophold betales et depositum på 50% af hele opholdets pris. Er depositum ikke betalt inden 48 timer annulleres reservationen automatisk. Reservationen er ikke gældende før depositum er betalt. Depositum refunderes ikke.

Der gives ikke penge retur, hvis din kat bliver hentet før tid.

                                                                    Afbestilling

Afbestilles opholdet mindre end en uge før opholdets start, opkræves 50% af det resterende beløb.

 

Med venlig hilsen

Maja Hansen